| Kære lytter |  |
I 2005 fejrede V. Poulsens Kapel´s sin 25. sæson – og i 2006 deres egentlige 25 års jubilæum. Ikke at de ikke har spillet sammen længere, for brødrene Vagn og Valdemar har faktisk spillet sammen i 30 år. Men da de efter 5 års sammenspil i 1981 blev inviteret til at spille på den første Shetland Folk Festival manglede de et navn til plakaten. De havde tidligere haft en gammel båd, der hed Valdemar Poulsen, og det mente de begge var et navn med en vis pondus, og ja – så var den sag klar som morgensolen. Så med det nye navn drog de til Shetland og førte sig frem.
Af en eller anden grund havde de rare mennesker på øerne opfattet det, som om de var brødre, og nå ja, hvis det var det der skulle til for at nå stjernerne, så var det da i orden. Den helt uventede konsekvens var dog, at de i en uge måtte dele seng, for det kunne sådan et par raske brødre fra Danmark vel nok gøre! Det havde de meget sjov ud af, og der under dynen blev de i løbet af ganske kort tid brødrene Vagn og Valdemar Poulsen fra Danmark.
Deres deltagelse på den første Shetland Folk Festival blev en sand triumf for den traditionelle danske musik. Kulminationen på Shetlands-eventyret kom, da drengene mødte nu afdøde Willie Hunter, der var øernes ubestridte violinkonge. Også mødet med legendariske Curlie Jamiesson og hans søster Sheila kom til at præge brødrenes musikopfattelse i årene der kom.
Den dag de skulle rejse hjem, blev de, siddende på bagsædet af en gammel Austin, kørt tværs gennem byen til lufthavnsbussen. Langs ruten, på begge sider af vejen, stod Shetlændingene med Union Jack og vinkede farvel til dem. En fantastisk festlig og rørende afsked, som de aldrig senere har glemt. En afsked som pudsigt nok faldt sammen med den engelske dronning og den norske konges besøg i byen.
Allerede tre dage efter deres hjemkomst blev de bedt om at komme tilbage på en turné i oktober måned samme år.
Med tiden voksede myten om brødrene Poulsen fra Danmark ude i verden, og deres næste store triumf var deltagelsen i Festival d´été de Québec i 1983. Herefter lå verden bare åben for deres fødder, og i de følgende år spillede de ved flere lejligheder i Paris, hvor de underholdt tusindvis af mennesker i Metroen. I forbindelse med flere af deres eftermiddagskoncerter, blev der simpelthen indsat ekstratog.
Som det ofte går i familier, kom der også her mindre søskende til, og de kom nærmest i en lind strøm – Vladimir, Vilhelm og Vernon for nu blot at nævne nogle. Som ansvarlige storebrødre betragtede Vagn og Valdemar det naturligvis som en pligt at vise de yngre verden fra de store scener, og da de hver især spillede forskellige instrumenter, var det helt naturligt, at de fik lov at komme med på scenen, når de "gamle" optrådte rundt omkring i verden. Og verden var det, for V. Poulsens Kapel var – og er stadig – et rigtigt rejseorkester, ikke bare sådan af navn som så mange andre orkestre, nej rent bogstaveligt. Gennem 25 år har de været flittige og populære gæster ude i verden, og det længe inden det blev moderne at promovere sig i udlandet. Dengang var en demo-kassette stadig nok.
Shetland Folk Festival fejrede i 2005 sit 25 års jubilæum, og for at kaste glans over jubilæet, havde man inviteret V. Poulsen´s Kapel tilbage. For ligesom at hylde alle deres trofaste fans, besluttede Vagn og Valdemar storsindet at indspille en ny CD, som er den første indspilning siden deres første, uhyre populære og totalt udsolgte indspilning fra september 1981. De betragter det desuden som en dokumentation af deres mangeårige samarbejde. Og så er det ikke mindst et opråb til den unge generation: V. Poulsens Kapel er i Danmark igen!
V. Poulsen´s Kapel har levet 25 år i sus og dus og konstant været udsat for de internationale mediers interesse, og de ønsker derfor at nedtone deres fremtræden en smule. Som det fremgår af de førende danske folkemusikorganer, er det tid for den yngre generation til at tage førertrøjen, og brødrene Poulsen har derfor storsindet valgt at bringe deres lillesøster Vera i fokus på denne deres første CD. Denne dejlige gås, som har fulgt dem i tykt og tyndt – uanset hvordan de har griset sig til. Vera har et hjerte af guld, og har altid sørget godt for drengene på deres turneer. Som voksen-studerende på Handelsskolen har det desuden være velkomment for hende at tjene lidt lommepenge som supplement til studierne. Vera var 12 år og boede hjemme hos mor, da storebrødrene i 1981 startede deres internationale karriere. Det er forlaget Indavls håb, at V. Poulsen´s trofaste publikum vil give Vera den samme varme modtagelse, som brødrene selv fik da de var unge.
Det er forlaget Indavls overbevisning, at denne CD kan være med til at bringe den traditionelle musik på landkortet igen i Danmark. Mediernes og de statslige institutioners interesse for denne musiktype har ikke været overvældende i de senere år. Den eksperimenterende folkemusik har ligesom fået al opmærksomheden, men blandt dele af ungdommen kan der heldigvis spores en vis interesse for den traditionelle musik. Det er vores overbevisning, at bare musikken er velment og ærligt udført, så er der også lyttere til den langt ud i fremtiden. Det er netop i kraft af dens indlysende kvaliteter, at den traditionelle musik overlever, og heldigvis ikke et spørgsmål om støtte fra Statens Kunstråd.
Musikken
V. Poulsen´s Kapel startede med at spille traditionel
dansk musik, som de lærte den fra alle deres forbilleder og venner.
Her skal nævnes Ewald Thomsen, Fløjte Niels, Alfred, Keld
Nørgård, Hans Jørgen Christensen, Poul Lendal, Carl
Erik Lundgård Jensen, Hardy Thomsen, Jørgen "Frederik"
Jeppesen, Peter Gorm Sørensen, Niels Wilhelm, Smeden og alle de
andre, som har været med til at forme deres musik. Repertoiret må
vel nærmest siges at være en aflægger af det som Ewald
Thomsen spillede. Det er alle sammen mennesker som brødrene har
kendt, og som hver især har kunnet noget og også har villet
give det videre til dem.
Gennem talrige ophold i Canada, har de desuden fået en grænseløs
kærlighed til den traditionelle Canadiske musik. De har haft det
privilegium at lære nogle af de bedste musikere fra Québéc
og Cape Breton Island at kende, og at leve sammen med dem og gennem årene
følge deres vej mod stjernerne. Det har udviklet sig til varme
venskaber, og her skal vi nævne Mario Forest, Michel Faubert, Jerry
Holland, Marion Dewar, Yves Lambert, Michel Bordeleau, Kinnon og Betty
Beaton, André Marchand, Paul MacDonald og Bernard Simard og Paul
Cranford. De har generøst inviteret Vagn og Valdemar ind i deres
liv og på den måde givet deres musik videre til dem, så
den kunne leve sit helt eget liv i Danmark. Og det er vel netop det, traditionel
musik handler om. Det er ikke tilfældigt, at meget af musikken aldrig
har været skrevet ned, den har overlevet fordi mennesker netop har
været villige til at give den videre.
Jes Kroman
Forlaget Indavl
Valdemar Poulsen accompagneret af Marcel Messervier og Yves Lambert (La Bottine Souriante).
V. Poulsen´s Kapel (med lillebror Villy) spiller ved château Frontnac i Québec 1983.
